Skip to content

Kasper Dlugatch Stisens tale på Ungdommens Folkemøde

Om

Taler

Kasper Dlugatch Stisen
Ungdomskonsulent, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Dato

Sted

Ølkassen, Ungdommens Folkemøde, Valbyparken

Tale

2 + 2 er 4. Sådan er dét bare.  
Og A2 + B2 er lig med C2. 
Matematik har nogle simple love – og dem kan man ikke bryde.  
Bare rolig! Det er ikke en matematikforelæsning, jeg kommer til at holde. 
Men vi er enige om, at det er sådan ikke?
Så hold fast i stolesæderne og græsståene nu. For der er faktisk et tal, som de særligt privilegerede i vores land kan bryde. Et tal, som dem der har arvet penge eller en virksomhed, været heldige på boligmarkedet eller dem med en høj løn kan omgå. 
Nærmere bestemt er det tallet 67. 
67. Det er pensionsalderen. Det er vedtaget ved lov at politikerne. 
Det er når man bliver 67, at der bliver arrangeret en afskedsreceptioner, drukket bobler og holdt taler. 
Herfra man kan få folkepension og nyde sit liv som pensionist efter mange år på arbejdsmarkedet. 
For mange lønmodtagere sker det efter de været på arbejdsmarkedet i næsten 50 år. 
Men for direktører, virksomhedsejere og andre med store formuer gælder den lov ikke. For dem er pensionsalderen bare et tilfældigt tal, de selv kan justere på. 
Ligesom hvis vi kunne sige, at 2+2 blev 5. Og alligevel få 12 i vores opgave. 
De lever i en anden virkelighed med andre regler.  
Direktøren i Dansk Industri meddelte sidste uge, at han gik på pension som 63 årig. 
Andre rigmænd i finansverdenen går på pension endnu tidligere – allerede midt i 50’erne.  
Dette er en luksus, som langt de fleste almindelige lønmodtagere kun kan drømme sig til. De skal fortsætte med at bygge huse, undervise børn, arbejde på sygehuset – helt indtil de når 67 år.  
Den uretfærdighed skal vi gøre noget ved. For vi er ikke verdens mest retfærdige samfund, når vi beder dem med de længste og hårdeste arbejdsliv om også at være dem, der arbejder i flest år. 
Murer, sygeplejersker og pædagoger burde jo arbejde kortere tid end dem ved skrivebordene. Ikke omvendt!
Det er uretfærdigt nok i sig selv. Men så læg det her oven i.  
Pensionsalderen fortsætter ikke med at være 67 år. Politikerne har besluttet at den skal stige år for år.  
Jeg er 28 år og må først gå på pension, når jeg er 74 år. Og min lille gudsøn Otto, der blev født sidste år, han må først gå på pension som 77 årig! 
Men for de rigeste danskere gælder tallet stadig ikke. De vil fortsætte med at opfinde deres egen pensionsalder. De vil nok endda gå på pension tidligere. 
Så jeg, Otto og alle jer kommer til at arbejde 15 eller 20 år længere end de rigeste danskere! 
Det er uretfærdighed stavet med stort! 
Og det er uretfærdighed for os unge. For hvis reglerne ikke bliver ændret, så er det os, der kommer til at skulle arbejde langt flere år end vores forældre og bedsteforældre. 
Og derfor er det det eneste rigtige som Socialdemokratiet nu har foreslået. Vi skal sætte en stopper for den stigende pensionsalder!  
Det skal ikke kun være de rigeste, der får mulighed for at nyde livet, når tiden på arbejdsmarkedet slutter.
Vi skal genoprette retfærdigheden! 
Tak for ordet!

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret