Et øksehug ned igennem ytringsfriheden er, hvad regeringen gør sig skyldig i med koranloven. Det er helt forkert at indskrænke frihedsrettighederne i et moderne og i et oplyst samfund som det danske. I et moderne og oplyst samfund som vores burde vi i stedet udvide og forsvare frihedsrettighederne, ikke indskrænke dem. Men det er skammeligt nok præcis det, der sker i dag, og det er trist. Tro ikke, at der er nogen i mit parti, der ville brænde koraner af. Det er slet ikke det, det handler om. Det handler om at stå fast på selve det fundament af frihedsrettigheder, som generationer før os har lagt, og som Danmark er bygget på. Det handler om et fundament, der er blevet gjort både større og stærkere igennem årene lige indtil i dag, hvor vi selv begynder med at hakke et hjørne af. Det er ikke et hjørne, som vi har besluttet med hinanden skal væk, men et hjørne, som fundamentalistiske, ufrie kræfter har krævet vi fjerner. Lad mig bare sige det helt klart: Det her lovforslag, som vi behandler i dag, siger bare 1-0 til islamisterne.
Hvad er det, regeringen forestiller sig? At når man forbyder såkaldt utilbørlig omgang med Koranen, vil de her ufrie kræfter så bukke sig i støvet og sige tak og love, at de aldrig nogen sinde mere vil kræve noget som helst, og love, at de aldrig nogen sinde vil kræve, at vi skal leve på en anden måde og lade os være i fred. Nej, det kommer med sikkerhed ikke til at ske. Man kan ikke forhandle med ondskab. Der er ikke noget kompromis med en terrororganisation. Der er kun død eller overlevelse, og det overser regeringen fuldstændig i sin naivitet i dag.
Regeringen har brugt meget tid på at argumentere med Danmarks sikkerhed, og det er jo bare et rigtig velkendt middel, når man forsøger at lukke munden på kritikere, fordi det er svært at argumentere imod frygt. Ufrie muslimske kræfter kommer jo netop til at kræve mere og mere, og nu ved de, at de har en regering i Danmark, som de kan koste rundt med, nu ved de, at det kan betale sig at true. Sådan var det ikke under Muhammedkrisen, for dengang havde vi nemlig en statsminister i Anders Fogh Rasmussen og en udenrigsminister i Per Stig Møller, der stod fast på pressefriheden og var på frihedsrettighedernes side. Betød det, at dansk erhvervsliv var presset, og at nogle virksomheder oplevede boykot af deres varer i en tid? Levede vi under pres fra terrorister, levede vi under en forhøjet terrortrussel? Ja, det gjorde vi, men vi vandt på den lange bane, fordi vi stod fast på vores værdier. Vi viste, at vi jo netop ikke lod os presse af ufrie kræfter fra Mellemøsten eller herboende muslimer, der mentalt lever i Mellemøsten, og vi bevarede i høj grad vores selvrespekt som det frie, udviklede lande, som vi er.
Jeg har med vilje ladet alle de uklarheder i forslaget ligge i dag, men det er jo f.eks. et faktum, at danske politifolk nu kommer til at stå i nogle vanskelige situationer, i forhold til hvornår de skal gribe ind over for det, som regeringen kalder utilbørlig behandling af Koranen eller andre hellige skrifter. Regeringen har bare arrogant sagt, at det vil man lade være op til domstolene at definere – domstole, som jo i øvrigt i mange år har haft problemer med muslimer, som ganske enkelt ikke respekterer det fundament i vores retssystem, nemlig at vi har love, der både er menneskeskabt og demokratisk vedtaget, og at vi ikke efterlever sharia. De her muslimer har i årevis udvist foragt over for det danske retssystem ved f.eks. ikke at ville rejse sig op for dommeren. Nu skaber vi så en retstilstand, hvor man må brænde grundloven, men ikke må brænde Koranen. Og hvad betyder det? Det betyder jo selvfølgelig, at vi nu skaber en retstilstand, der gør, de her meget islamiske mennesker på en eller anden måde kan betragte det på den måde, at nu får de en del af retten på deres side, og dermed sætter vi ild til bålet, og vi gør arbejdet vanskeligere for dommerne.
Vi skaber desuden også en retstilstand, hvor en systemkritisk flygtning, der har fået asyl i Danmark, fordi vedkommende har udvist foragt imod muslimsk levevis ved f.eks. at skænde Koranen i sit hjemland og derfor risikerer fængsel i sit hjemland, nu vil blive smidt i fængsel i Danmark for at gøre præcis det samme. Det vil bl.a. ufrie kræfter da opfatte som det, det præcis også er, nemlig et knæfald for islam. Med det kan jeg bare sige, at Danmarksdemokraterne stemmer imod det her lovforslag.
