[...] [T]ak for en lang og passioneret debat fra alle ordføreres side. Det her er jo et lovforslag, som allerede inden i dag har været genstand for stor offentlig debat. Som bekendt har den seneste tids koranafbrændinger betydet, at Danmark i store dele af verden i stigende grad ses som et land, der faciliterer forhånelse og nedgørelse af andre lande og religioner. Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 7. november 2023 har været anmeldt 508 demonstrationer med bog- og flagafbrændinger i Danmark. Det er udtryk for rent had og forhånelse, der udelukkende har det formål at skabe splid. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Så sent som for en måneds tid siden, den 16. oktober, var vi vidner til et forfærdeligt terrorangreb i Belgien. Her blev to personer dræbt, mens en tredje blev hårdt såret. De tre ofre var svenske statsborgere og bar angiveligt tøj, der indikerede, at de var svenskere, fordi de var på vej til en fodboldkamp mellem Sverige og Belgien. De belgiske myndigheder har oplyst, at angrebet var rettet mod svenske statsborgere, og at gerningsmanden på sociale medier udviste interesse for Sverige, herunder for diverse konspirationsteorier og negative historier om Sverige. De belgiske myndigheder vurderer, at gerningsmanden i forbindelse med angrebet bl.a. var motiveret af koranafbrændinger. Det understreger situationens alvor og også vigtigheden af det her lovforslag. Det er også på den baggrund, at regeringen har fremsat lovforslaget.
Forslaget har til formål at værne om danskernes sikkerhed. Med lovforslaget lægger vi op til at forbyde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Når vi kriminaliserer den utilbørlige behandling, sætter vi ind over for gerningspersoner, der foretager handlinger, som truer med at sætte Danmarks og danskernes sikkerhed over styr. Forbuddet vil omfatte fysiske skrifter, som inden for den pågældende trostradition anses for særligt centrale for troens bekendelsesgrundlag og/eller lære. Centrale skrifter som f.eks. Biblen, Koranen, Toraen og Vedaerne vil dermed være omfattet af forbuddet.
Der har været en del spørgsmål til forståelsen af begrebet om utilbørlig behandling, også i debatten i dag. Til det vil jeg gerne sige, at utilbørlig er et begreb, der i forvejen bruges i straffeloven. Det gælder også nyere bestemmelser i straffeloven. Senest er begrebet brugt i straffelovens bestemmelser om psykisk vold, menneskehandel og identitetstyveri. Utilbørlig behandling betyder i den her sammenhæng fysiske handlinger, hvorved det religiøse skrift ødelægges eller beskadiges på en nedsættende eller forhånende måde eller i øvrigt fysisk behandles forhånende eller nedsættende. Det afgørende for vurderingen vil være, om behandlingen ud fra en almindelig samfundsmæssig betragtning kan anses for at være utilbørlig. Det er altså ikke det enkelte anerkendte trossamfund, der kan definere, hvad der er utilbørligt.
Et tema, der også har fyldt en del i den offentlige debat, er, om handlinger foretaget i kunstnerisk øjemed også skal være omfattet af lovforslaget. Lad mig starte med at slå helt fast – og det knytter sig også til den debat, der har været før – at det aldrig nogen sinde har været afsættet for regeringens lovforslag at begrænse den kunstneriske frihed. Vi har derfor også taget en række af de synspunkter, som har været fremme i debatten, til os. Vi lægger derfor også op til at undtage kunstværker, hvor den ellers utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, for forbuddet. Bestemmelsen vil skulle anvendes inden for rammerne af ytringsfrihedsbeskyttelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og bestemmelsen vil således ikke finde anvendelse, hvis det vil være i strid med menneskerettighedskonventionen. Når regeringen ikke, uanset afsættet for lovforslaget, har lavet en helt generel undtagelse for kunstneriske handlinger, skyldes det, at formålet med lovforslaget ville risikere at gå tabt. Det ville simpelt hen blive for nemt at omgå bestemmelsen ved at kalde sig selv kunstner eller kalde sine handlinger for kunstværker. Jeg synes, at vi med lovforslaget, som det ligger nu, har fundet den rigtige balance. Der vil således fortsat være vide rammer for kunsten, samtidig med at lovforslaget kan varetage sit formål.
Der er som bekendt også foretaget en række andre justeringer af lovforslaget sammenlignet med det udkast, der har været i offentlig høring. Baggrunden for justeringerne er, at regeringen har ønsket, at lovforslaget skal være så præcist som muligt. Med de justeringer, der er foretaget, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i, herunder for politiet og domstolene. Som noget nyt lægger vi også op til, at loven skal evalueres efter en 3-årig periode.
Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke for de mange indlæg i debatten i dag. Der er ikke nogen tvivl om, at det for mange er nogle vanskelige afvejninger af forskellige hensyn, og det har jeg meget respekt for. Men jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget i Folketinget, og jeg står jo naturligvis til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte være til lovforslaget. Tak for ordet.
