I Danmark har vi haft et varmt efterår. Det skyldes ikke alene klimaudfordringerne, men det skyldes i hvert fald på den politiske front desværre også, at der er nogen, i realiteten hr. Rasmus Paludan og hans tilhængere og ligesindede, der har ønsket at provokere andre mennesker. Det gælder hovedsagelig folk i de muslimske lande. Provokationerne er sket på en meget kontant og utilbørlig måde, bl.a. med 508 koran- og flagafbrændinger inden for 3 måneder. Det er mere end fem afbrændinger hver evig eneste dag. Afbrændingerne har bragt Danmark i søgelyset for koranafbrændinger og dermed skabt indædt vrede i mange lande og hos mange millioner mennesker. Opmærksomheden og den dertilhørende vrede har medført, at regeringer og udenrigsministre i stort omfang har taget afstand fra Danmark. Der har været forsøg på indtrængen på den danske ambassade i Irak, og ud over indtrængning på den danske ambassade i Irak har der været angreb på Dansk Flygtningehjælp i Irak og for den sags skyld ildspåsættelse på den svenske ambassade samme sted. Politiets Efterretningstjeneste har herudover advaret om, at terrortruslen mod Danmark af danskere af denne årsag er skærpet inden for det i forvejen høje trusselsniveau.
Tre tilfældige svenske borgere iklædt fodboldtøj blev skudt i Bruxelles. To af dem afgik ved døden, mens den tredje blev hårdt såret i det terroranslag, som direkte kan henføres til de religiøse provokationer, der har fundet sted i Sverige. I drabsmandens videomanifest på Facebook hedder det således: For Guds bogs skyld er sjæle og blod ofret. Jeg tror lige, jeg gentager det: For Guds bogs skyld er sjæle og blod ofret. Det er en direkte henvisning til Koranen og koranafbrændingerne. Over for disse reaktioner var det unægtelig lettest for regeringen at undlade at foretage sig noget som helst, men bare beholde den eksisterende straffelov. Det ville spare Folketingets tid, ingen ballade, ingen negativ omtale i medierne – kort sagt, lade to og fire være lige og i det hele ikke foretage sig noget over for Paludan og ligesindede. Det er oppositionens løsning, så vidt jeg kan høre i dag.
Når så terrorangrebet måtte være sket på danske personer og danske interesser i udlandet, ville vi skulle fortælle de pårørende, at Danmark heldigvis har beholdt sin ytringsfrihed 100 pct. Vi har ikke indskrænket den en my, vi har holdt fanen højt. Det er, så vidt jeg kan forstå, det budskab, som den noget underligt sammensatte opposition i givet fald ville viderebringe. Det bliver bare ikke regeringens budskab, hvis jeg skal sige det så tydeligt, som jeg kan. Det var bl.a. derfor, at regeringen, der har det primære ansvar for danskernes sikkerhed, allerede i august højt og tydeligt tilkendegav, at der ville komme et lovindgreb. Der blev straks udarbejdet et lovforslag, det blev sendt i høring blandt potentielt involverede parter, ganske som vi på fornuftig vis gør med al mulig anden lovgivning, og der fremkom på ganske tilsvarende vis fornuftige indvendinger, som regeringen har taget til efterretning og derfor rettet forslaget, som vi behandler nu i dag, ind. Der er tale om fire væsentlige og konstruktive bemærkninger fra bl.a. Politiforbundet, kunstnerne og andre, og det betød ændringer i det fremlagte forslag. Derefter lød overskriften i en af lederne i et af landets største dagblade: Regeringen bakker. Der burde vel rettelig have stået: Regeringen lytter. Men det er svært at få skrevet, når dagbladet nu engang i sådan en sag har prioriteret sin egen modstand over saglig reportage. Fakta er, at den regering, der har ansvaret for danskernes sikkerhed, har fremlagt et gennembearbejdet lovforslag, som skal hindre hr. Paludan og ligesindede i koranafbrændinger, og dermed alt andet lige vil gøre livet mere sikkert for danske interesser og danske personer både her og i udlandet.
Men indskrænker det forslag da ikke danskernes ytringsfrihed? Jo, det kan vi lige så godt sige. Hvis en afbrænding af en ytring, og det er det nok i juridisk terminologi, indskrænkes ytringsfriheden ikke for almindelige danskere, kan jeg roligt sige, men den indskrænkes for hr. Paludan og ligesindede, ganske ligesom deres ytringsfrihed i forvejen er indskrænket i mere end 400 andre tilfælde i dansk lovgivning. Der er tale om 400 tilfælde af indskrænkninger, der i øvrigt og i al væsentlighed har været støttet af stort set alle partier her i Folketinget, alle de partier, der nu i dag er imod indskrænkninger. Mon ikke hr. Paludan og co. overlever denne begrænsning? Det vil jeg tro. Man kunne jo f.eks. begynde at ytre sig på mere normal vis. Der er masser af muligheder – selv efter dette lovforslags vedtagelse. Venstre kan støtte lovforslaget.
