[...] Det er ingen hemmelighed, at der er meget delte meninger om regeringens lovforslag, som vi behandler i dag, og det skyldes jo, at ytringsfriheden er selve kernen i vores demokrati, at vi har en åben og fri debat, også om de svære ting, som kan gøre ondt. Ytringsfriheden går jo hånd i hånd med vores demokrati, men det gør afbrændingen af hellige skrifter ikke. Det er ikke en demokratisk ret at forhåne andre systematisk, og det kan ikke beskyttes bag et skjold med emblemet ytringsfrihed.
Baggrunden for lovforslaget er, at der i perioden fra midten af juli til slutningen af oktober er blevet anmeldt hele 483 demonstrationer med bog- og flagafbrændinger. Det viser med al tydelighed, at situationen er løbet løbsk. De mange meningsløse afbrændinger, hvis eneste formål er at skabe splid og had, har betydet, at terrortruslen mod Danmark er skærpet. Det har vakt en enorm vrede i Mellemøsten, det skader Danmark, det skader danske interesser, og det risikerer at skade sikkerheden for danskere ude i verden såvel som herhjemme. Det dybt forfærdelige terrorangreb i Belgien på en flok svenske fodboldfans har ifølge landets myndigheder været motiveret af koranafbrændinger. Danskere skal kunne færdes trygt rundtom i verden, og danskere må aldrig få et tag på ryggen, fordi de bliver associeret med religionsforhånelse. Derfor kriminaliserer vi nu den utilbørlige behandling, der truer med at sætte danskernes sikkerhed over styr.
Samtidig modarbejder vi koranafbrændinger i den politiske indsats internationalt, hvor dygtige danske diplomater forsøger at bygge alliancer op. Det går simpelt hen ikke, at Danmark i store dele af verden bliver set som et land, der faciliterer forhånelser af andre religioner og lande. Vi har brug for at være tætte med det globale syd og USA i en verden, hvor der er krig i Ukraine, og hvor der er spændinger i verdenssamfundet med bl.a. Kina, der opruster, og bl.a. har også Biden været ude at udtrykke dyb bekymring for koranafbrændingerne i Danmark.
Men der er som allerede bekendt en bestemmelse i straffeloven, som gør det strafbart at forhåne andre landes flag. Denne bestemmelse er begrundet i et lignende hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitik, og i regeringen ønsker vi her på samme måde at skabe en mulighed for at gribe ind. Der er heldigvis mange mere civiliserede måder at udøve religionskritik på end at afbrænde hellige skrifter. Man kan udtrykke sig ved at tegne, sige, skrive og synge, og det ændrer lovforslaget ikke på, og der skal fortsat være en bred beskyttelse af ytringsfriheden i Danmark. For mig handler ytringsfriheden om at fremme en åben og inkluderende debat, hvor forskellige perspektiver kan fremsættes. Tilbage i 2021 foreslog Nye Borgerlige at afskaffe racismeparagraffen under parolen »en styrkelse af ytringsfriheden«. Forslaget blev heldigvis stemt ned, fordi de fleste var enige om, at de ytringer, som er strafbare i forhold til paragraffen, ikke bidrager til en demokratisk debat på nogen som helst måde.
Men nu handler debatten i dag ikke om racismeparagraffen, men om, hvad vi som samfund vil acceptere at ytringsfriheden bruges til. Vi har ikke absolut ytringsfrihed i Danmark, og med retten til ytringsfrihed følger også et ansvar, og det må vi ikke glemme. Og desværre er det sådan, at der er nogle få individer, der ødelægger det for fællesskabet, når de i den grad udnytter, misbruger og problematiserer ytringsfrihedsbegrebet med meningsløse forhånelser. Nogle vil mene, at en mangel på grænser inviterer til en mangel på respekt. Derfor har vi allerede i dag 426 indskrænkninger af ytringsfriheden, for ytringsfriheden er ikke absolut.
L 65, som vi behandler i dag, er jo en revideret udgave af L 133, og siden forslaget blev sendt i høring, er der kommet mange høringssvar, og der er ingen tvivl om, at den her diskussion er fyldt med mange dilemmaer og vigtige hensyn, som skal afvejes over for hinanden. Det handler grundlæggende om at finde den her balance, der muliggør, at man kan gribe ind over for en konkret handling, men hvor det samtidig er så snævert som muligt af hensyn til ytringsfriheden. I regeringen har vi nu med lovforslaget forsøgt at finde den her balance, og vi har hørt på de høringssvar, der er kommet. Helt konkret har vi forsøgt at komme kunstnere i møde, ved at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet. Samtidig har vi også lyttet til politiets bekymringer og fået konkretiseret forslaget, så det alt andet lige bliver nemmere at navigere i. Der er decideret flere eksempler i lovbemærkningerne på, hvordan de skal håndtere det.
For mig at se er det helt klart, også efter debatten her i Folketinget i dag, at lovforslaget er med til at værne om Danmark og danskernes sikkerhed. Det må være det allermest vigtige, og derfor støtter Moderaterne op om lovforslaget.
