[...] Regeringen foreslår med dette lovforslag at indføre en bestemmelse i straffelovens § 210, stk. 2, som gør det strafbart offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds at gøre sig skyldig i utilbørlig behandling af et skrift, som har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, eller en genstand, der fremstår som et sådant skrift. Men lovforslaget kaldes også bare koranafbrændingsloven.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at Det Konservative Folkeparti er imod dette lovforslag. Vi mener, at det er en farlig glidebane, regeringen åbner op for her. Vi vil dog alligevel godt starte med at rose regeringen for trods alt at forbedre lovforslaget sammenlignet med regeringens første lovforslag. Det blev kaldt en nålestiksoperation, men det var det modsatte. Lovforslaget er tilrettet således, at det vedrører skrifter med væsentlig religiøs betydning, det er nu anerkendte trossamfund, og det er også blevet tilføjet i bemærkningerne, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet. Forslaget er efter vores vurdering således blevet bedre, end det umiddelbart var, men det er stadig ringe, og det er bestemt ikke godt, af flere årsager.
For det første: Når man laver lovgivning, skal lovene være klart formuleret. Der må ikke være tvivl om, hvordan og hvornår lovene skal håndhæves, således at man ved, hvornår politiet skal gribe ind. Lovforslaget her er stadig med betydelig elastik, hvilket Politiforbundet også har været ude at sige. Den her lov bliver svær at håndhæve, og hvis der er for mange tvivlstilfælde, hvis der er for stor usikkerhed om, hvornår politiet gør sit arbejde ordentligt, vil det i sidste ende betyde, at der sås tvivl om politiets arbejde, og det rokker ved politiets legitimitet, og det er gift for et civiliseret samfund, for man skal altid kunne stole på vores politi.
For det andet: Selv om lovforslaget indsnævrer det oprindelige lovforslags brede anvendelsesområde, er de principielle problemer med lovforslaget jo uændret. For der er ikke i Danmark tradition for at straffe ytringer, der krænker en religion. Jeg minder om, at blasfemiparagraffen blev indført i 1866, men der foreligger kun to domme, en fra 1938 og en fra 1946, og det var en af grundene til, at den blev afskaffet af den tidligere VLAK-regering. Det er nu regeringens ønske, at den her lov skal bruges. Det er regeringens ønske, at den her lov skal håndhæves. Dermed vil man også fremover straffe ytringer, som man altså ikke tidligere med den daværende blasfemiparagraf straffede. Det er et nybrud, uanset hvordan man vender og drejer det.
For det tredje, og det er det mest triste: Udenrigspolitikken har været styrende for tilblivelsen af den her lov. For den her lov bliver til på grund af pres fra fremmede stater. Det er mildest talt meget bekymrende, at regeringen er klar til at sælge ud af en af de mest grundlæggende og fundamentale demokratiske værdier, vi har: ytringsfriheden. For hvad gør regeringen, næste gang en fremmed og antidemokratisk stat føler sig krænket over ytringer afsagt i Danmark? Hvad gør regeringen over for det pres, når den først har bøjet sig én gang? Hvor ender det her? Der er mennesker i verden, som vil ofre alt for at få de selv samme frihedsrettigheder som os. I vores land med stolte demokratiske traditioner smuldrer den stille og roligt væk, fordi nogle fremmede stater føler sig krænkede over måden, ytringsfriheden er blevet brugt på af et meget lille antal personer her i Danmark. Det er måske endog den farligste vej for et samfund, og det må mane til eftertanke. Derfor er motivet bag det her lovforslag nok det værste. For én ting er de uklare formuleringer i lovforslaget, og Politiforbundet, der ikke aner, hvad man skal stille op med det, men i en verden med krig, terror og ufred forventer kommende generationer, at vi står op for vores frihedsrettigheder, at vi står op for de frihedsrettigheder i dag, for demokrati og for ytringsfrihed, og i dag gør regeringen det stik modsatte.
Så samlet set synes vi i Det Konservative Folkeparti, at lovforslaget er blevet forbedret i forhold til det oprindelige udgangspunkt, det vil vi gerne kvittere for, men vi kan selvfølgelig fortsat ikke støtte lovforslaget, da vi er bekymrede for den glidebane, regeringen åbner for.
